Post thumbnail

📅 – SÆT KRYDS I KALENDEREN!

 ☑️

Der er sket meget det seneste halve år i eSport Vestbjerg​ og vi får rigtigt mange henvendelser og spørgsmål omkring eSport i Vestbjerg fra medlemmer og interesserede potentielle medlemmer.

Da det er meget nemmere at sikre sig, at I alle kan få den information I søger, hvis vi mødes, holder vi derfor forældre-informationsmøde tirsdag d. 15/1-2019 kl. 17-18. Børn er selvfølgelig også velkommen! 😉

På mødet vil vi bl.a. informere om indmeldelse, tilmelding til hold, forventninger til spillere og klubben, kommunikation til og med spillere og forældre.

På mødet ser vi desuden på ‘etisk kodeks’, gennemgår hvordan træningen foregår osv.

I det nye år byder eSport Vestbjerg også på arrangementer ud over træningsaftnerne. Der er bl.a. planer om LAN party og overnatningsarrangement. Det vil vi også fortælle meget mere om d. 15.

Endelig er der afsat tid til, at forældre og gamere kan spørge løs, om alt det I måtte gå og spekulere over og som I gerne vil have svar på. Så sidder du med et spørgsmål om eSport i Vestbjerg er det bare med at møde op. Vi forventer, der er mange som spørger ind til eks. træning, udstyr, hold osv., men ALLE spørgsmål er velkommen!

Vi glæder os til at se jer i det nye år i klubhuset på Niels Lyhnes Vej.

Meld dig gerne på event’en på Facebook, så vi ved du kommer: Facebook event

Rigtigt godt nytår! 🎉🥂💥