Post thumbnail

I går var der et rigtigt pænt fremmøde til info-aften hos eSport Vestbjerg. Det var dejligt, at se den store opbakning!

For dem af jer, der ikke kunne deltage, eller bare missede event’en, kommer de vigtigste punkter fra aftenen her:

Der er MEGET stor søgning på Fortnite og vi udvider derfor muligheden for deltagelse på disse hold. 

Det betyder, at der nu er Fortnite hold hver dag – mandag til torsdag – kl. 16-18.  Se alderstrin for de enkelte dage på skemaet på billedet.

Er du allerede medlem og ønsker at fortsætte på samme dag/samme hold, gentager du tilmeldingen via Conventus som sidst. HUSK – du skal både tilmelde klubmedlemsskab og holdmedlemsskab.

Der blev spurgt til, om kontingentet automatisk bliver fornyet og vi afventer p.t. svar på det fra kassereren. Vi melder snarest mere ud om det!

Da der nu er åbnet for nye/andre Fortnite hold, som du måske gerne vil skifte til eller lave en ny tilmelding til, skal du nu sende en mail til esportvestbjerg@gmail.com med information om din alder og hvilket hold du gerne vil tilmeldes, FØR du tilmelder dig og betaler via Conventus.

Der er pt. venteliste til nogle hold, så skynd dig at sende en mail om, hvilket hold du gerne vil tilmeldes.

På mødet i går blev der også informeret om, at al kommunikation med klubben efter tilmelding/deltagelse på hold foregår mellem forældre og trænere direkte. Det vil sige, at man eksempelvis melder afbud direkte til træneren, hvis man ikke kan komme til en klubaften. Der oprettes Messenger grupper via Facebook til dette formål. Al anden kommunikation foregår ved at sende en email til esportvestbjerg@gmail.com eller via vores Facebook-side.

D. 8. og 9. februar afholdes TEEN WOLF BOOT CAMP for alle interesserede fra mandags og tirsdagsholdene. Se info på billede. Det bliver fedt!!!

Andre arrangementer der er under planlægning:

– Overnatningsarrangementer
– Stort LAN party
– ‘Matches’ med venskabsklubber
– Boot Camps

Lasse (der er træner på mandags og tirsdags holdene) informerede om, hvad de egentlig laver til træning. Træning dækker bl.a. over at spillerne fokuserer på ‘temaer’ så som at ‘bygge’, ‘skyde’, strategi’ osv.
Ud over det fokuseres der på at spillerne taler pænt, at det er vigtigt med god kost, at man sover nok o.m.a.
Det blev fremhævet, at vi har et helt specielt ‘set-up’ i Vestbjerg, hvor spillerne kan vende sig fra computerne og samles om et bord – face2face – for at snakke om strategi osv. Det kan ikke engang AAB eSport prale af! 😉